Føler du dig stresset?

Til formiddag hørte jeg P3, hvor en lytter ringede ind og fortalte, at han led af stress. Forklaringen til dette blev tilskrevet udfordringer i hans liv med ekskone og barn, og værten tilskrev hans stress, ting han ikke havde fået bearbejdet. Hun var utrolig sød og indlevende, men alligevel var der noget i mig, der strittede imod.

Lad os starte et helt andet sted. Stress har faktisk over 100 forskellige definitioner og ikke én entydig beskrivelse af, hvad stress er. Den mest købte forklaring er, at stress sker, når ens krav overstiger ens ressourcer. Altså, når ens arbejde eller udfordringer i privatlivet stiller for høje krav til én i forhold til, hvor meget modstandkraft man har til at stå det imod. Der er blot noget ved denne forklaring, der ikke altid holder. Jeg møder masser af mennesker, der lever med uhelbredelige sygdomme, uoverkommelige mængder af arbejdsopgaver, uretfærdige chefer, børn med svært handikap eller andre svære familieproblemer uden, at de er “gået ned” med stress. Samtidig møder jeg også mennesker, der har et minimum af krav og udfordringer i deres hverdag, men som stadig er stresset. Hvordan hænger det lige sammen? Hvis for høje krav i forhold til ressourcer er forklaringen, burde alle med høje krav og lavt energiregnskab blive stresset, men det er altså ikke tilfældet.

Vi skal faktisk finde forklaringen et helt andet sted. Når folk oplever udfordringer eller høje krav i deres liv, og måske endda oplever stresssymptomer, kan nogle have en tendens til at igangsætte bekymringer. Det tror jeg faktisk de fleste af os gør. Men problemet er blot, at, hvis vi involverer os i bekymringerne i en udstrakt grad, så forværres stresssymptomerne og kan blive til vedvarende, invaliderende stress, der kan ende med en stresssygemelding. Problemet med en stressygemelding er ydermere, at den giver tid til yderligere bekymringer, hvis man ikke har lært at styre sine bekymringer, hvilket er forklaringen på, at en sygemelding ikke altid hjælper og tværtimod, i nogle tilfælde, kan føre til en forværring i symptomer og i værste fald angst og depression. Men det er en helt anden fortælling, som vi tager i en anden blog.

Alle mennesker oplever altså stresssymptomer, men bekymringer kan forlænge denne naturlige reaktion på høje krav til at blive vedvarende stress.

Et andet vigtigt element i forhold til stress er trusselsmonitorering. Trusselsmonitorering er en opmærksomhedsstrategi, som man typisk bruger for at være på forkant med symptomer og dermed undgå dem. Jeg kalder det også “en trusselsantenne”. Man tænder antennen og skanner og mærker efter, hvorvidt stressen er blevet værre eller mindre siden sidst man tjekkede. Det er dog rigtig svært at finde ro samtidig med, at man leder efter trusler i form af symptomer, så trusselsantennen kommer blot til at holde liv i en uro, snarere end den afhjælper problemet.

Jamen, man kan da ikke lade vær med at bekymre sig, når man er stresset, tænker du sikkert. Det kan man faktisk godt. Du kan lære at styre dine bekymringer. Det kan alle lære. For nogle måske lettere end andre, hvilket afhænger af de metakognitive overbevisninger man har. Metakognitive overbevisninger er de tanker, du har om dine tanker. En metakognitiv overbevisning kan for eksempel være, at man ikke kan styre sine bekymringer, hvilket kan lede til en opgivenhed i at prøve eller forsøg på at kontrollere med uhensigtsmæssige strategier. En anden vedligeholdende overbevisning for problemet kan være overbevisningen om, at man kan være på forkant ved at bekymre sig og dermed undgå problemer i fremtiden. Begge overbevisninger holder på hver deres måde liv i bekymringerne, og det er netop disse der udforskes og udfordres i metakognitiv terapi.

Med denne forklaring, håber jeg, at det giver mening, hvorfor noget i mig strittede imod, da programmet på P3 i morges fordrede, stress som værende drevet af for høje krav i forhold til ressoucer og mangel på bearbejdelse. Man kan sagtens være stresset uden høje krav, fordi bekymringerne er den vedligeholdende faktor. Og det snarere dem, vi skal have bugt med. Dette kan omvendt fordre mere overskud, energi og selvtillid til at faktisk at handle på sine problemer og måske skrue ned på kravene i hverdagen, hvis man ønsker at forandre ting i livet.

Ønsker du at lære at styre dine bekymringer og dermed både forebygge og behandle stress, er du velkommen til at skrive på info@maikenlykke.dk eller ringe til mig på 26 50 45 40 og hør mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

2019-03-10T13:15:33+00:00
Denne hjemmeside bruger cookies Læs mere Ok
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside.