PSYKOLOG I KØBENHAVN & MIDDELFART MED EKSPERTISE I BEHANDLING AF PTSD – VELKOMMEN TIL METAKOGNITIV PSYKOLOGKLINIK MAIKEN LYKKE

Psykologklinik Maiken Lykke er dedikeret til at hjælpe mennesker med at overvinde de udfordringer, de står over for, herunder PTSD (Posttraumatisk Stresslidelse). Vores tilgang er baseret på metakognitiv terapi, en evidensbaseret metode, der har vist sig at være effektiv til at behandle PTSD og andre former for stressrelaterede lidelser.

Hvad er PTSD?

PTSD opstår, når en person har været udsat for en traumatisk begivenhed, som f.eks. en ulykke, vold, eller krig. Symptomerne på PTSD kan variere, men omfatter ofte genoplevelse af traumet gennem flashbacks eller mareridt, undgåelse af situationer der minder om traumet, og øget arousal, såsom irritabilitet, søvnproblemer, og koncentrationsbesvær.

Vores tilgang til behandling af PTSD

I vores klinik fokuserer vi på at give dig de redskaber, du har brug for, for at kunne håndtere og reducere dine PTSD-symptomer og overvinde PTSD-diagnosen. Metakognitiv terapi er særligt effektiv, fordi den hjælper dig med at ændre dine tankeprocesser og handlemønstre, så du kan bryde ud af de negative tankespiraler, som blandt andet er årsagen til PTSD. 

Fra forskningen ved vi, at der er specifikke uhensigtsmæssige tanke-, adfærds og opmærksomhedsstrategier, der kan udvikle og vedligeholde PTSD. Blandt andet er bekymringer om fremtiden og det at gennemgå traumet i fortiden uhensigtsmæssigt og vil holde dig i en tilstand af uro. Derfor er det vigtigt at få konkrete værktøjer til netop at reducere og måske helt fjerne denne tankestil. Derudover kan man have tendens til at prøve at undgå begivenheder og steder, der minder én om traumet – og i det hele taget at prøve at undertrykke og undgå de ubehagelige tanker og følelser, som traumet har medført. Dette kan umiddelbart virke som en god ide, men problemet er, at når vi prøver at undgå tanker og følelser, fungerer det ligesom en badebold, vi prøver at holde under vand – det vil give bagslag og holde én i en angstfuld tilstand. I stedet er det vigtigt at lade de negative tanker og følelser komme og gå uden at prøve at styre dem, da de er naturlige og normale efter et traume. Det er dog nemmere sagt, end gjort, det er vi godt klar over, så derfor handler en stor del af terapien også om at få konkrete værktøjer til netop dette. Og så vil du med tiden opleve, at tankerne og symptomerne vil forsvinde af sig selv.

En del af et PTSD mønster er også at holde øje med farer i dine omgivelser eller i dig selv. Dette kan virke som det mest naturlige at gøre, fordi man netop har været udsat for noget ubehageligt og måske potentielt farligt, hvorfor man gerne vil være på forkant til fremtidige hændelser. Problemet er blot, at denne opmærksomhedsstrategi gør, at du holder dig selv i en angstfuld tilstand, fordi din krop kan ikke slappe af, når du holder øje med fare. Derfor vil du i metakognitiv terapi få værktøjer til at styre og minimere dette opmærksomhedsfokus på fare.

Hvad kan du forvente?

Når du starter behandling hos os, vil du opleve en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor vi sammen vil arbejde på at identificere og udfordre de tankemønstre, der holder din PTSD i gang. Du vil lære at genkende og håndtere de symptomer, der opstår, og gradvist genfinde en følelse af kontrol og ro.

Om Maiken Lykke

Maiken Lykke, autoriseret psykolog, er en af Danmarks mest erfarne metakognitive psykologer med over 1500 individuelle metakognitive samtaler og 150 metakognitive gruppeforløb bag sig. Hun er dedikeret til at hjælpe sine klienter med at nå deres mål for mental trivsel og skabe varige forandringer i deres liv.

Kontakt os og start din behandling hurtigst muligt

Hvis du eller en du kender, lider af PTSD, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi tilbyder individuel terapi, supervision, foredrag og kurser, og vi er klar til at støtte dig på din vej mod bedring.

Besøg vores klinikker på henholdsvis Kronprinsessegade, København K eller Teglgårdsparken, Middelfart. 

Vi ser frem til at hjælpe dig med at genfinde roen og styrken i dit liv.

Metakognitiv psykologklinik v/ Maiken Lykke

Psykologklinikken ligger i hjertet af København og senest har vi åbnet klinik i Middelfart. Vores psykologer er specialiseret i behandling af depression, angst, stress, PTSD og OCD med evidensbaseret terapi.

Vi lægger vægt på at skabe et trygt og tillildsfuldt rum, hvor det er rart at komme og være og, hvor fokus er på at give dig specifikke værktøjer til hurtig, effektiv og varig bedring. Hos os vil du opleve professionalisme, høj faglighed, garanti for dyb viden og varme.

KONTAKT MIG
Har du spørgsmål eller brug for mere info så kontakt mig gerne i dag