Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere, forskningsbaseret terapiform udviklet af professor Adrian Wells. Den adskiller sig fra mange andre terapiformer ved at fokusere på måden vi forholder os til vores tanker og følelser, fremfor indholdet af tankerne.

CAS – Det kognitive opmærksomhedssyndrom

Ifølge metakognitiv terapi er det ikke selve tankerne, der skaber problemer, men det mønster vi havner i, når vi reagerer på dem. Dette mønster kaldes det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS).

CAS består typisk af:

• Overdreven bekymring og grublerier – at vende tingene igen og igen uden at komme videre.

• Trusselfokuseret opmærksomhed – at være konstant på vagt efter farer eller problemer.

• Uhensigtsmæssige mestringsstrategier – fx at søge overdreven tryghed hos andre, undgå situationer, google symptomer eller analysere sig selv i timevis.

Disse strategier er ofte velmente forsøg på at få kontrol, men paradoksalt nok fastholder de os i stress, angst eller nedtrykthed.

Metakognitive overbevisninger

En vigtig del af MCT er at arbejde med vores metakognitive overbevisninger – dvs. de tanker og idéer, vi har om vores egne tanker.

Eksempler kan være:

“Hvis jeg ikke bekymrer mig, sker der noget forfærdeligt.”

“Jeg kan ikke styre mine bekymringer/grublerier”

“Det hjælper at analysere problemet igen og igen.”

Når vi tror på disse overbevisninger, bliver vi fanget i CAS. I terapien udfordrer vi disse overbevisninger og skaber nye erfaringer, der viser, at tanker kan være til stede uden at styre vores følelser og handlinger.

En ny måde at forholde sig til tanker og følelser på

Metakognitiv terapi lærer dig, at:

• Tanker er mentale hændelser – ikke sandheder.

• Du behøver ikke at reagere på alle tanker.

• Du kan vælge at flytte dit fokus og lade tanker være i baggrunden.

Det betyder ikke, at problemer forsvinder, men at du får mere frihed til at handle på det, der er vigtigt – i stedet for at blive fanget i endeløse bekymringer.

En øvelse du kan prøve

En central teknik i metakognitiv terapi er bekymringsudskydelse.

Prøv dette:

1. Når du opdager, at du er fanget i en bekymring, så sig til dig selv: “Jeg tager det senere.”

2. Sæt et tidspunkt senere på dagen (fx kl. 18:00), hvor du må bekymre dig i 10 minutter.

3. Indtil da øver du dig i at vende tilbage til det, du laver – og lade tankerne være i fred.

Ofte vil du opdage, at bekymringen ikke længere føles lige så presserende, når tidspunktet kommer.

Hvad kan MCT hjælpe med?

Metakognitiv terapi har dokumenteret effekt på bl.a.:

• Stress og udbrændthed

• Angstlidelser og bekymringer

• Depression og selvkritiske tanker

• Søvnproblemer

Hvordan foregår et forløb?

Et metakognitivt forløb er kortvarigt, målrettet og praksisnært. Du får:

• En forståelse af CAS og dine egne tanke- adfærds- og opmærksomhedsmønstre.

• Konkrete øvelser i at styre fokus og mindske grublerier/bekymring.

• Mulighed for at ændre uhensigtsmæssige metakognitive overbevisninger gennem erfaring.

Er du nysgerrig på, hvordan metakognitiv terapi kan hjælpe dig, så er du altid hjertelig velkommen til at kontakte os – og vi vil gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål.