Metakognitiv terapi: Nyeste forskningsresultater

I sidste uge deltog jeg i den internationale metakognitive konference i Prag for at blive opdateret på den nyeste viden og forskning indenfor metakognitiv terapi. Det er dejligt at være “up to date” på alt det metoden kan – og selvfølgelig også ikke kan. Sidstnævnte var der dog ikke så meget af, idet forskningen igen viste fantastiske resultater. Denne blog er derfor dedikeret til også at sætter jer ind i, hvad der lige nu sker på den metakognitive front. Jeg har håndplukket nogle af de forskningsresulater, der efter min mening, var de allermest spændende.

Virker metakognitiv terapi for psykiatriske lidelser og behandlingsresistente klienter med vrangforestillinger?

På konferencen blev der præsenteret en case med en klient med schizoid personlighedsforstyrrelse, vedvarende vrangforestillinger, alkoholafhængighed og antisocial personlighedsforstyrrelse. Klienten havde været igennem adskillige forskellige behandlingsformer uden effekt. Han gennemgik et metakognitivt forløb over 10 sessioner og havde heraf profiteret. Efter forløbet var han mere velfungerende, kunne komme ud blandt mennesker (han havde i mange år isoleret sig fra andre mennesker) og var generelt mindre plaget af sine vrangsforestillinger ved slut af terapien.

Konklusionen herpå var altså, at metakognitiv terapi er velegnet til behandlingsresistente patienter med vrangforestillinger.

Virker metakognitiv terapi for bipolar lidelse?

Et andet forskningsstudie, foretaget af Pia Callesen, testede effekten af metakognitiv terapi for bipolar lidelse. Også her var resultaterne gode.

På 7-9 sessioner levede klienterne ikke længere op til Bipolar type 2 lidelse og ved follow-up havde 65% vedligeholdt denne bedring. Efter 3 opfølgende sessioner ved follow-up, var 100% igen diagnosefri. 

Kan metakognitiv terapi afhjælpe interpersonelle problemer?

Når man har interpersonelle problemer har man ofte svært ved at indgå i mellemmenneskelige relationer. Man grubler for eksempel over fejltagelser gjort i sociale sammenhænge og går og frygter at blive afvist af personer i ens omgangskreds.

Et studie havde i den forbindelse undersøgt, hvorvidt metakognitive antagelser (fx overbevisningen om mangel på kontrol over bekymringer og grublerier) spiller en rolle ved interpersonelle problemer. Her fandt man frem til, at emotionel stress, tilknytningsstil og personlighedstræk forudsiger interpersonelle problemer, men, at cirka 37% af problematikken tilskrives andre ting såsom metakognitive antagelser.

Konklusionen på dette studie var altså, at faktorer, såsom ens overbevisninger om ens tænkning kan spille en rolle i problemer relateret til at skabe og vedligeholde relationer, hvilket er et interessant og nyt element i at forstå relationelle problemer. Man kan derfor gisne om, hvilke rolle det vil spille for ens evne til at opbygge relationer, hvis man via metakognitiv terapi får opbygget mere hensigtsmæssige metakognitive overbevisninger, der ikke spænder ben for én i interpersonelle sammenhænge.

Hvad afgør om man får gavn af metakognitiv terapi?

I dette studie havde forskningsteamet undersøgt, hvorvidt man inden start af metakognitiv terapi kunne forudsige, hvem der ville have effekt af terapien og, hvem der ikke ville. De undersøgte, hvorvidt arbejdsstatus, uddannelse, intelligens, mængde af bekymringer og undgåelse før behandling, komorbiditet (flere lidelser på én gang) eller personlighedsproblemer kunne forudsige sandsynligheden for effekt, men faktisk viste studiet, at ingen af disse parametre afgør en bedring hos klienten.

Det er altså ikke vigtigt hvilket intelligensniveau eller hvilken arbejdsstatus man har for at kunne få gavn af den metakognitive metode.

Virker metakognitiv terapi for helbredsangst?

Helbredangst, tidligere kaldet hypokondri, er en meget invaliderende tilstand, hvor man bekymrer sig meget om sit fysiske eller mentale helbred og tjekker sin krop for mulige farer adskillige timer om dagen. Dette studie havde derfor til formål at teste metakognitiv terapis effekt på helbredsangst. I studiet brugte man blandt andet detached mindfulness og opmærksomhedstræning, som er de primære behandlingselementer i metakognitiv terapi. Forskningen heraf viste, at 100% af deltagerne oplevede en bedring i symptomer, hvoraf 80% blev helbredt for deres helbredsangst, mens 20% oplevede en forbedring efter forløbet.

Metakognitiv terapi er på baggrund heraf også en velegnet og meget effektiv behandling for helbredangst.

Virker metakognitiv gruppeterapi eller kognitiv gruppeterapi bedst på klienter med OCD?

Dette forskningsprojekt involverede 95 klienter, der alle led af OCD og sammenlignede kognitiv gruppeterapi med metakognitiv gruppeterapi for personer med OCD. Igen viste metakognitiv terapi overlegne resultater i forhold til kognitiv terapi. I de kognitive grupper oplevede 64% en forbedring, mens man i de metakognitive grupper fandt, at 86,3% oplevede en forbedring. Dette er en stor forskel, når vi taler om folks helbred – ud af 100 mennesker er der 22 mennesker flere, der oplever en bedring med metakognitiv terapi, altså næsten 25% flere på samme mængde tid. Når man deler antal timer ud på antal klienter, kunne man altså på 6.23 timer pr. klient skabe en bedring hos 64% i den kognitive gruppe, mens man på 6.19 timer kunne skabe en bedring hos 86.3% i den metakognitive gruppe.

Man kan altså konkludere, at metakognitiv terapi har større effekt for OCD end kognitiv adfærdsterapi i grupper.

Virker metakognitiv terapi for alkoholmisbrug?

Alkoholmisbrug udgør en stor helbredsrisiko og er faktisk en af de ledende faktorer til dårligt helbred. Adskillige behandlingsformer har hidtil forsøgt at behandle alkoholmisbrug, men kun med moderat effekt. 

Personer med alkoholsmisbrug har typisk følgende mentale vaner: vedvarende tænkning i form af bekymring, grublerier, tankeundertrykkelse samt selvmonitorering. Herudover er der en en særlig form for tænkningsstil tilknyttet alkoholmisbrug, hvilket er “craving”/trang-tænkning, hvor man vedvarende tænker på og “craver”, i dette tilfælde, alkohol. Faktisk indgår denne type tænkning i alle former for afhængighed, så hvis man lider af sukkerafhængighed, er der stor sandsynlighed for, at man også kender til “craving”-tænkning.

I dette forskningsprojekt indgik 5 patienter, der alle havde haft et alkoholmisbrug siden teenageårene. Forskningen viste, at de alle 5 oplevede et reduceret problematisk misbrug og forstærket kontrol over dem selv.

Hvad siger metaanalyserne om metakognitiv terapi generelt?

Al ovenstående forskning er som sagt alt det nyeste forskning, hvor man begynder at eksperimentere med metakognitiv terapi for andre psykologiske lidelser end angst, stress, depression, OCD og PTSD. Dette skyldes, at man har set så overbevisende resultater for disse lidelser, at man nu ønsker at videreundersøge metodens effekt for andre lidelser også.

I 2018 er der netop udkommet en metaanalyse (et studie, der samler alle de enkelte studier og ser på den generelle effekt) af metakognitiv terapi, der indeholdte 25 studier, hvor 15 af dem var randomiserede, kontrollerede studier (guldstandarden indenfor forskning). Heriblandt var blandt andet 8 studier for depression, 5 for generaliseret angst, 3 for PTSD og 3 for transdiagnostiske lidelser (flere diagnoser på én gang). Igen sammenlignede man metakognitiv terapi med kognitiv terapi, hvor metakognitiv terapi viste sig at være mere effektiv end kognitiv terapi.

Som stifteren af den metakognitive metode, Adrian Wells, sagde, kan vi godt være optimistiske med disse resultater. Det er nemlig første gang i 40 år, at nogen behandlingsform viser bedre resultater end kognitiv adfærdsterapi.

Kh Maiken Lykke